Nej til kommunalisering

Dansk Metal

27/04-2004

”Dansk Metal siger nej til regeringens tanker om at kommunalisere beskæftigelsesindsatsen”, siger forbundssekretær Valther Andersen.

På et møde i beskæftigelsesministeriet sidst på dagen blev det afsløret, at regeringen ønsker at splitte arbejdsmarkedet op i 100 eller flere adskilte enheder efter princippet ”hver kommune sit arbejdsmarked”.

”Men arbejdsmarkedet rækker ud over kommunegrænserne, både de nuværende og de fremtidige. Hverken lønmodtagerne eller virksomhederne kan være tjent med, at arbejdsmarkedet skal styres af kommunal kassetænkning i et byrådsudvalg”, siger Valther Andersen og tilføjer:

”Regeringen siger ét og gør noget andet, når den i de overordnede erklæringer slår fast, at a-kassernes rolle og opgaver skal være uændrede og at arbejdsmarkedets parter skal have indflydelse centralt og decentralt – og den så i virkeligheden vil lave kommunale jobcentre som en del af den kommunale forvaltning og styret af byrådsudvalg, hvor arbejdsmarkedets parter intet har at gøre”.

”Jeg håber, de kommende forhandlinger i Folketinget fører til, at der bliver flertal for et sammentænkt beskæftigelsessystem med én lokal indgang og statslig styring under aktiv medvirken fra arbejdsmarkedets parter på alle niveauer”, siger Valther Andersen.







ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

Google
Web Site